FAQ

Om Kuvatek

Kuvatek A/S er en dansk virksomhed med en stor forkærlighed for rent og koldt drikkevand. Derfor bruger vi alt vores tid på at udvikle og producere bæredygtige drikkevandskølere, der skal danne rammen for en god og sund arbejdsdag. Vores vision er at levere et sundt alternativ til sukkerholdige læskedrikke, så medarbejdere, patienter, skolebørn og mange andre har en sund og attraktiv mulighed til at dække det nødvendige væskebehov, der kræves til dagens udfordringer. Vi ved, hvor utiltalende og uhygiejnisk det kan være at forsøge at fylde sin drikkedunk på toilettet, og vandet vil bare ikke bevæge sig under en lunken stuetemperatur. Det vil vi gerne ændre, og derfor har vi produceret en vandkøler, der giver kold vand fra første dråbe. Vi holder til i Nordjylland, hvor produktionen finder sted. Det betyder, at alle vores produkter produceres I Danmark under danske forhold.

Få hele historien her

4 års omkostningsgaranti

Garantien omfatter alle reparationer inklusiv arbejdsløn og eventuelle reservedele. Er anlægget tilsluttet et separat haneophæng eller separate haner, er disse også omfattet af garantien.

Garantien er betinget af, at anlægget opsættes i henhold til fabrikantens vejledning og dækker alle skader på anlægget ved normal brug, men dækker ikke skader opstået på grund af misligholdelse, vold eller hærværk.

Eventuelle reparationer foretages på fabrikken i Sindal. Udskiftning af gummistempler foretages af kunden selv på installationsstedet. Gummistemplerne og lign. små komponenter sendes fra fabrikken og direkte til kunden. Bemærk at forsendelse er for ejerens egen regning, med sædvanlige priser og ekspeditionsgebyrer.

Ved alle garantireparationer er ejeren forpligtet til at frakoble anlægget og sende det til fabrikken. Det gøres ved at fastspænde anlægget på en palle, gerne en ¼ palle, og sende via Danske Fragtmænd. Fragtomkostningerne i forbindelse med fragt og forsendelsen til og fra fabrikken er for ejerens egen regning.

Det skal pointeres, at garantien ikke er en servicekontrakt. Den dækker derfor ikke almindelig vedligeholdelse som for eksempel udvendig rengøring, afkalkning af tappehane, justering af flow og tryk, udskiftning af gummistempler, aktivering- og de-aktivering af Waterblock (vandstopper) og lignende ting, som kan være nødvendig for en optimal drift af anlæggene. Dette fortages af kunden selv.

Omkostningsgarantien gælder fra leveringsdatoen og 4 år frem og vil fremgå af fakturaen.

Download som PDF

Min maskine virker ikke

Hvis du oplever problemer med køleanlægget, Ring til +45 21 67 48 24 og få vejledning til at løse problemet. Herudover kan du finde et fejlfindings-skema i installationmanualen (side 9).

Download manualen her