Garantien omfatter alle reparationer inklusiv arbejdsløn og eventuelle reservedele. Er anlægget tilsluttet et separat haneophæng eller separate haner, er disse også omfattet af garantien.
Garantien er betinget af, at anlægget opsættes i henhold til fabrikantens vejledning og dækker alle skader på anlægget ved normal brug, men dækker ikke skader opstået på grund af misligholdelse, vold eller hærværk.
Eventuelle reparationer foretages på fabrikken i Sindal. Udskiftning af gummistempler foretages af kunden selv på installationsstedet. Gummistemplerne og lign. små komponenter sendes fra fabrikken og direkte til kunden. Bemærk at forsendelse er for ejerens egen regning, med sædvanlige priser og ekspeditionsgebyrer.
Ved alle garantireparationer er ejeren forpligtet til at frakoble anlægget og sende det til fabrikken. Det gøres ved at fastspænde anlægget på en palle, gerne en ¼ palle, og sende via Danske Fragtmænd. Fragtomkostningerne i forbindelse med fragt og forsendelsen til og fra fabrikken er for ejerens egen regning.
Det skal pointeres, at garantien ikke er en servicekontrakt. Den dækker derfor ikke almindelig vedligeholdelse som for eksempel udvendig rengøring, afkalkning af tappehane, justering af flow og tryk, udskiftning af gummistempler, aktivering- og de-aktivering af Waterblock (vandstopper) og lignende ting, som kan være nødvendig for en optimal drift af anlæggene. Dette fortages af kunden selv.
Omkostningsgarantien gælder fra leveringsdatoen og 4 år frem og vil fremgå af fakturaen.
Download som PDF